Facebook
Twitter
LinkedIn

Inden du vælger
hundevenligt hotel

Når det handler om at vælge et hundevenligt hotel, er det en god idé at investere lidt tid i research. Der er nemlig stor forskel på, om et hotel blot tolererer hunde eller om din firbenede ven bliver budt velkommen med åbne arme. Når jeg overvejer valget af hotel, stiller jeg altid mig selv følgende spørgsmål:

1) Hvor har hunden adgang på hotellet? Det er ikke særligt sjovt at tage Fido med på ferie, hvis han kun må opholde sig på værelset. Selv på de mest hundevenlige hoteller er det ofte ikke tilladt for hunde at være indenfor på restauranterne. I stedet spørger jeg, om der er mulighed for at nyde måltider udendørs. Vejr og klima spiller her en betydning, for hvis vejret er dårligt, er du så villig til at efterlade den på værelset?

2) Er det land, vi rejser til, hundevenligt? Er der spændende aktiviteter og oplevelser i lokalområdet? Hvad med reglerne for hunde på strandene? For eksempel er der i Spanien mange offentlige strande, hvor hunde ikke er tilladt, hvilket kan kræve, at man søger hen til de mere uofficielle strande. Jeg ser ikke dette som en begrænsning, men som en mulighed for at opdage autentiske og urørte steder væk fra turistfælderne. Ved at gøre sig disse overvejelser hjemmefra, kan man sikre, at både menneske og hund får en behagelig og mindeværdig ferieoplevelse, uden skuffelser og begræsninger.

Seneste artikler

Du vil måske også være interesseret i:

Oplev den ultimative hundevenlige ferie på de kanariske øer

Hvis I overvejer en lille getaway, kan vi varmt anbefale en tur til De Kanariske Øer. Her finder I hotelkæden MYND, som byder hunde hjerteligt velkommen. De er velkommen overalt på hotellet. MYND-kæden har hoteller på Lanzarote, Tenerife og Fuerteventura, og de har planer om at åbne endnu flere hoteller på øerne i løbet af de kommende år.